Førstehjælp
| |
| Generelt | Tilskadekomne anbringes i frisk luft. Ved vejrtrækningsstop gives kunstigt åndedræt. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i stabilt sideleje og holdes varme. Ethvert forsøg på at fremkalde opkastning og indgivelse af væske til bevidstløse undlades. Ved bevidstheds- eller kredsløbspåvirkning gives oxygenbehandling. |
| Indånding | Ikke-bevidstløse personer lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Lægehjælp. |
| Hud | Forurenet beklædning samt smykker og ure fjernes hurtigt. Ved hududsættelse er det vigtigt at holde huden vedvarende våd. Der skylles og vaskes straks med sæbe. Derefter fortsætter skylningen. Partikler fjernes med pincet. Lægehjælp. |
| Øjne | Skyl straks med vand og fortsæt, indtil læge overtager behandlingen. Spil øjet grundigt op. Fjern kontaktlinser. |
| Indtagelse | Synligt stof i og omkring munden fjernes. Skyl munden med vand og giv vand til ikke-bevidstløse personer. Fremkald ikke opkastning. Lægehjælp. |
| Forslag til læge | Stoffet giver termiske vævsskader og omdannes til en syre, der forårsager koagulation af vævsproteiner og giver en syreætsning. Phosphor har lokal effekt og er stærkt systemisk toksisk med primær effekt på leveren. Phosphor ændrer calcium/phosphor-forholdet i serum. Efter indånding er der fare for lungeødem. Ved udtalte symptomer fra luftvejene kan glukokortikoid og bronkodilatator gives ved inhalation. Synlig forurening på huden fjernes mekanisk med pincet mens den forurenede kropsdel holdes under vand. Rester af phosphor identificeres med fluorescerende lys (Wood lampe). Ved øjenskade skylles med isotonisk saltvand eller vand. Efter indtagelse udføres ventrikelaspiration med indgivelse af aktivt kul tidligt i forløbet. Der er fare for organperforation. Generelt er forløbet ofte langvarigt. Cave: Hypoglycæmi, hjertearytmi samt lever- og nyreskade. Ved brand dannes phosphorpentaoxid og phosphorsyre. Cave: Glottis- og lungeødem samt kemisk lungebetændelse. |